Vilkår & Betingelser

Vilkår og betingelser – KokoonX ApS

Senest opdateret: 25. oktober 2026

Disse vilkår og betingelser gælder for køb foretaget på www.kokoonx.com, som ejes og drives af:

KokoonX ApS
Rådhusstræde 15, 1466 København K, Danmark (postadresse, ikke butik)
CVR-nr.: 43121774
E-mail: info@kokoonx.com
Telefon: 71 71 63 64

Lager: Landsbygaden 21, 2630 Tåstrup. Afhentning sker kun efter aftale.

Ved at gennemføre et køb hos KokoonX ApS accepterer du nedenstående handelsbetingelser.


1. Generelt

KokoonX ApS sælger tagtelte, outdoorudstyr og relaterede produkter til både private og erhvervskunder. Alle aftaler indgås på dansk og er underlagt dansk lovgivning.


2. Bestilling og ordrebekræftelse

Når du bestiller via vores webshop, modtager du en automatisk bekræftelse på, at vi har modtaget din ordre. Købet er først bindende, når du har modtaget en endelig ordrebekræftelse fra KokoonX ApS.

Ved forudbestillinger af standardvarer gælder fortrydelsesretten som beskrevet i pkt. 7. Hvis en vare fremstilles eller tilpasses efter dine særlige ønsker, gælder fortrydelsesretten ikke, og ordren kan ikke annulleres, efter den er bekræftet. Forventet leveringstid fremgår af produktsiden eller ordrebekræftelsen.


3. Venteliste (uden betaling)

Du kan skrive dig på vores venteliste for at få besked, når udsolgte eller nye telte kommer på lager. Tilmelding sker uden betaling og uden forpligtelse til at købe, og den reserverer ikke en vare. Du kan til enhver tid afmelde dig. Eventuelle tilbud til personer på ventelisten er vilkårene for det enkelte tilbud, og de fremgår af tilbuddet. Se vores privatlivspolitik for, hvordan vi behandler dine oplysninger.


4. Udstillingsmodeller og brugte varer

Varer, der har været brugt til udstilling eller af samarbejdspartnere, er tydeligt markeret som udstillingsmodel eller brugt på produktsiden, og stand og eventuelle brugsspor beskrives dér. Fortrydelsesretten (pkt. 7) og reklamationsretten (pkt. 9) gælder også for udstillingsmodeller.


5. Betaling

Vi accepterer betaling med Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay, Klarna og bankoverførsel. Ved køb af lagervarer trækkes beløbet først, når varen afsendes. Alle betalinger foregår via sikre og krypterede betalingssystemer (SSL-kryptering), så dine oplysninger behandles fortroligt.

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms og eventuelle afgifter. Eventuelle fragtomkostninger fremgår tydeligt, inden du gennemfører dit køb.


6. Levering

Vi bestræber os på hurtig og sikker levering. Leveringstiden er normalt 2–4 hverdage i Danmark og 4–7 hverdage i øvrige EU-lande, medmindre andet er angivet på produktsiden. Ved forudbestillinger eller varer, der er ved at blive hjemtaget, kan leveringstiden være længere, og den fremgår af produktsiden eller ordrebekræftelsen.

Levering sker til adresser inden for EU's brofaste områder. Kunden skal være til stede på den angivne adresse på leveringsdagen. Er ingen til stede ved levering, kan der pålægges ekstra fragtomkostninger.


7. Fortrydelsesret

Du har 30 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Varen skal returneres i original emballage og i samme stand som ved modtagelse. Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der er fremstillet eller tilpasset efter dine særlige ønsker.

Ønsker du at bruge fortrydelsesretten, skal du give besked på info@kokoonx.com senest 30 dage efter modtagelsen. Returnering skal ske senest 14 dage efter din meddelelse. Du betaler selv returforsendelsen.

Ved returnering af store produkter, fx tagtelte, skal varen være forsvarligt emballeret og fastgjort på palle. Hvis varen beskadiges under transport på grund af mangelfuld emballering, hæfter du som afsender.


8. Varens stand ved returnering

Du må undersøge varen, som du ville gøre i en fysisk butik. Hvis varen har været håndteret ud over dette, og værdien er forringet, kan der ske fradrag i tilbagebetalingen, som svarer til værdiforringelsen.


9. Reklamationsret

Du har 2 års reklamationsret i henhold til Købeloven. Reklamationsretten dækker fejl, der var til stede ved modtagelsen, eller hvor årsagen til fejlen var til stede på leveringstidspunktet.

Reklamation skal ske inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. En reklamation inden for 2 måneder betragtes altid som rettidig.

Ved godkendt reklamation dækker KokoonX ApS returfragten og tilbyder reparation, ombytning, prisafslag eller refundering afhængigt af den konkrete situation. Vi modtager ikke varer sendt pr. efterkrav.

Reklamation sendes til: KokoonX ApS, e-mail info@kokoonx.com. Vedhæft gerne billeder af fejlen samt ordrenummer og en kort beskrivelse.

Reklamationsretten dækker ikke skader forårsaget af forkert brug, manglende vedligeholdelse, uautoriserede ændringer eller almindelig slitage.


10. Refusion

Når vi har modtaget og godkendt en returneret vare, refunderes beløbet inden for 5–10 hverdage til den betalingsmetode, der blev brugt ved købet.


11. Ansvarsbegrænsning

KokoonX ApS kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller følgeskader, medmindre andet følger af ufravigelige regler i dansk lov. Der tages forbehold for force majeure, herunder leveringsforsinkelser uden for vores kontrol.


12. Ophavsret

Alt materiale på www.kokoonx.com, herunder billeder, logo, tekster og grafik, tilhører KokoonX ApS og må ikke anvendes uden forudgående skriftlig tilladelse.


13. Personoplysninger og cookies

Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med GDPR og vores privatlivspolitik, hvor du også kan læse om venteliste, cookies, annoncemåling og dine rettigheder. Den dataansvarlige er KokoonX ApS. Ordre- og regnskabsoplysninger opbevares i op til fem år i henhold til bogføringsloven og slettes herefter.


14. Klagemuligheder

Hvis du ønsker at klage over et køb, bedes du kontakte os på info@kokoonx.com. Lykkes det ikke at finde en løsning, kan du indgive klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Du kan også indgive klage via EU-Kommissionens online klageportal: https://ec.europa.eu/odr


15. Standardfortrydelsesformular

Hvis du ønsker at bruge din fortrydelsesret, kan du anvende den officielle standardformular, som findes på Forbrug.dk: Standardfortrydelsesformular (Forbrug.dk)


16. Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem kunden og KokoonX ApS er underlagt dansk lovgivning og behandles ved Retten i København, medmindre andet følger af ufravigelige regler.


17. Kontakt

KokoonX ApS
Rådhusstræde 15, 1466 København K, Danmark
E-mail: info@kokoonx.com
Telefon: 71 71 63 64